Aktivitetsdag 2021

Aktivitetsdagen på Hørkær 2021 bød på svedige kampe på parkeringspladsen, der i dagens anledning var omdannet til en hockeybane med bander og små mål. Mange mennesker fik givet den gas med vores nyindkøbte hockey-stave. Der var mange gode mål med samspil og godt kammeratskab. Rundt om banen blev der heppet energisk og grebet flødeboller fra flødebollemaskinen. Hørkærs store hoppepude blev pustet op og mange kom forbi og enten hoppede eller lå på den.
I fys-rummet kunne man få sig en sanselig og rolig oplevelse i mørket, hvor der var sat en særlig sanselampe op. Hørkær fik også besøg af to små heste ved navn Per og Phenix. De indtog Hørkær med glimmersko og hestepærer. Per og Phenix var meget nysgerrige og man kunne klappe dem og gå en tur med dem.
Efter frokost blev dagen afsluttet med musik, fællessang og slushice i cafeen.

Se billede her og under fanen billedgalleri