Natur

I Naturgruppen producerer vi mange ting, som vi sælger på Hørkær eller på forskellige markeder.

Vi arbejder gerne med naturmaterialer og fremstiller bl.a. marmelade, sirup, saft, tasker i filt, sæber, raku skåle og vaser, smykker og diverse kort. Vi har en kunstgruppe, som udstiller og sælger malerier.

Der er salg af varer dagligt mellem kl. 9.00 – 15.00

Vi tager på ture ud i naturen så ofte det kan lade sig gøre. Her er der mange ting at se på, lytte til, tale om og dufte til – ofte har vi madpakken med. I vinterhalvåret laver vi mad i gruppen 1 x ugentligt.
Derudover tager vi på indkøbsture til Herlev, heldagsture til Zoo, museer, shopping ture, caféer mm. Vi har en årlig bondegårdstur, sammen med Krea & Bevægelse.

Af andre aktiviteter kan nævnes, dansesnor (rytmik), spil og historielæsning.
Vi kan godt lide at hygge os sammen og lave sjov, holde fødselsdage samt jule-og påskefrokoster.

Vi har sundhed og motion i fokus og har forskellige motionshold såsom stavgang og vandrehold, der er tilpasset den enkeltes niveau. Flere af brugerne, træner dagligt på motionscykler, romaskiner og crosstrænere, i vores fælles alrum.

Vi samler 1 gang om året skrald, for Danmarks naturfredningsforening.

 

 

E-mail adresse til Natur: hoerkaer-natur@herlev.dk