Motion:

Gåture, cykelture og gymnastik i vores alrum giver mulighed for grovmotorisk stimulering der udvikler og vedligeholder færdigheder som gangfunktion og balance. Motion giver øget velvære – og en god kropsfornemmelse. Motionen bevidstgør også egne behov, fx for sult, tørst og hvile. Aktiviteten giver mulighed for interaktion med andre (synlighed), hvilket vi mener, er fundamentalt for livskvaliteten, fx gennem samvær, samtale, samhørighed/fællesskab og relationsfølelse. Aktiviteten tilgodeser også de ’passivt sociale’, der kan motionere lidt for sig selv, men alligevel være en del af et meningsgivende fællesskab. Planlægning af aktiviteten giver mulighed for at få indflydelse på eget liv, hvilket vi mener, er vigtigt for livskvaliteten.

Gåture giver mulighed for at opleve ro (der er højere til ”loftet”), trafiktræning og for at være mest mulig selvhjulpen, hvilket er essentielt for livskvaliteten. Naturen giver mulighed for mange sanseoplevelser: dufte, synsindtryk, høreindtryk, føleindtryk (hård – blød, kold – varm, vådt – tørt mm.)

Motion frigør endorfiner og virker stimulerende på psyken, fx som værn mod depression.

Aktivitet har en gavnlig effekt på bl.a. diabetes, overvægt og, som nævnt, psykiske udfordringer.

 

Madlavning/bagning

Aktiviteten giver motoriske muligheder der vedligeholder og udvikler færdigheder. Grovmotorisk stimulering ved at købe ind, røre i skåle, bære gryder mm. og finmotorisk stimulering ved fx at skære ud, pakke emballage op, hælde op mm.

Valg af menu og planlægning af indkøb giver mulighed for at mærke indflydelse på eget liv. Hjernen skal holdes i gang og aktiviteten giver mulighed for at tælle, måle, læse og analysere. Madlavning giver mulighed for mange sanseindtryk, fx gennem smagssansen, synssansen, følesansen og lugtesansen. Aktiviteten rummer endvidere mulighed for læring gennem aktiv deltagelse i madlavning og indkøb, som kan bruges i andre kontekster. Aktiviteten synliggør den enkelte og sikrer anerkendelse fra omgivelserne, hvilket øger selvtillid og selvværd.

Aktiviteten giver mulighed for vejledning i tilberedning af mad, og læring om principper for hensigtsmæssig kost. Endvidere kan almindelige hygiejneprincipper læres.

 

Kreative aktiviteter fx billedværksted, mindre sløjdarbejde, syning mm.

Vores kreative aktiviteter giver mulighed for stimulering af finmotorikken, fx ved at male, skylle og rense – og i et vist omfang også grovmotorikken, fx ved at hente vand, pakke rammer ud, save og købe materialer. På denne måde er aktiviteterne med til at bibeholde og udvikle fysiske færdigheder.

Vores kreative aktiviteter, rummer mental stimulering og mulighed for psykisk udvikling gennem små æstetiske læreprocesser. De små overskuelige opgaver, rummer mulighed for både planlægning, farvevalg og motivvalg hvilket sikrer den enkelte indflydelse og giver en oplevelse af meningsfuldhed. Aktivitetens indbyggede gentagelser giver læring, udvikling og mod til at prøve nye ting, flere sanser stimuleres på værkstedet, fx synssansen og følesansen. Gennem aktiviteten synliggøres borgeren for sig selv og andre. Omgivelsernes anerkendelse giver mulighed for at føle stolthed og øget selvværd – og for at blive set som et særligt menneske

Værkstedskulturen udgør en fælles reference for kommunikationen, hvilket gør det lettere at blive set og hørt og blive bevidst om egen identitet. Der er konstant kommunikation om dagligliv, almene regler og normer for social adfærd. Derfor er værkstedet mest af alt et socialt udviklingssted, hvor der tages udgangspunkt i den enkeltes udviklingspotentiale.

Aktiviteten, som er i en mindre gruppe i et mindre rum, giver mulighed for synlighed og relationsdannelse borgerne imellem, fx gennem samvær, samtale, samhørighed/fællesskab, samforståelse. På værkstedet hersker en form for fælles kultur som går udover borgernes forskellige funktionsniveauer, dette sikrer ligeværd som er en del af vores menneskesyn i Kreativitet.

 

Musik

Vi laver musik på mange forskellige måder og niveauer. Vi lytter til musik, bevæger os til musik, synger til musik og spiller musik. Nogle er i stand til, at lære meget mens andre lærer lidt mindre, men alle får noget ud af at deltage i musikaktiviteterne.

Musikken inviterer til at lege med bevægelser i forskellig form, både for fornøjelsens skyld og som bevidst pædagogisk redskab. Dette motiverer til bevægelse og er derfor et godt alternativ til anden fysisk træning. Igennem leg og dans motiveres vi til at bruge hele kroppen og derved trænes de motoriske færdigheder.

I samspil tvinges den enkelte til opmærksomhed om situationen lige her og nu (koncentration) og samtidig trænes bevægelseskoordineringen og grovmotorikken. Igennem sangen trænes borgernes kommunikative udtryksform.

At føle sig accepteret for hele sin kropslige fremtoning, sit udtryk og sin handling er et godt fundament for opbygning af selvtillid og selvværd. Gennem arbejdet med forskellige former for musikalske udtryk, skabes der en mulighed for, at kommunikere gennem de forskellige stemninger, følelser og rytmer, som musikken lægger op til og herved opstår et større selvværd for den enkelte, da musikken ikke har noget handicap. Vi bruger ofte musik som et stemningsløftende redskab og melodier er en god måde at stimulere hukommelsesspor i det enkelte menneske på.

Sammenspil kræver social indføling fra alle deltagere og de deltagende får samtidig træning i at være aktivt lyttende og i at modtage musikalsk påvirkning fra hele gruppen. At synge og spille sammen er at acceptere hinanden og i fællesskab skabe rum for forskellige følelser udtrykt gennem musik og sang. Ved at bruge musikken som kommunikation og udtryksmiddel føler alle borgerne sig ligeværdige, uanset handicap. Følelsen af ligeværd har stor betydning for, at borgerne kan se sig selv, som en person der er i stand til at bidrage til fællesskabet og være en der kan noget. Herved får borgerne et tilhørsforhold til hinanden, som på længere sigt kan have en stimulerende effekt, der kan bæres videre til andre fællesskaber.